Din Låne Guide

Når du overvejer at lave et lån, kan du meget nemt bliver forvirret over alle de forskellige begreber indenfor låneverdenen.

Vi ser her på, hvad du hurtigt og nemt bør sætte dig ind i, før du går på jagt efter det billigste lån.

Forstå lånets vilkår før du takker ja

Når du sammenligner lån online vil du bliver mødt af tal som låneudbyderne er tvunget til at vise, de er ganske enkelt underlagt lovgivning, der tvinger dem til at vise hvad det koster og på flere måder, så du nemt kan sammenligne dem.

ÅOP, skal være så lav som mulig

Årlige omkostning er i Procent, er en rigtig god % af sammenligne med. Her er det vigtigt, at du sammenligner lån med samme antal år, altså f.eks. 20.000 lånt over 5 år

Tiden man får til at tilbagebetale kaldes også for løbetid, så sammenlign lån med samme løbetid.

Du vælger bare 5 år i oversigten til sammenligning og ser hvad der står i ÅOP, den skal være så lav som mulig.

Samlet tilbagebetalings beløb

En lidt bedre måde at sammenligne på, er ved at se på hvad det samlede beløb, der skal betales over alle år bliver.

Låner du f.eks. 30.000 over 5 år, vil det samlede beløb du har betalt efter de 5 år måske være 41.000.

Her gælder det naturligvis også om at beløbet skal være så lavt som muligt.

Her hopper mange i fælden

Renten opgives ofte med stort og særligt, hvis lånefirmaet har en lav rente.

Detaljen omkring renten er, at det jo slet er det eneste du skal betale, du skal også betale et oprettelsesgebyr.

På små lån 5.000 – 50.000 er det meget nemt at få rente til at blive lav ved at lave oprettelsesgebyret meget højt.

Ser du kun på renten kan et lån virke ultra billigt og være det modsatte.

Så brug ikke renten til at vælge lån ud fra, brug ÅOP eller det samlede tilbagebetalings beløb.

Kan du låne?

Når du har surfet rundt og fundet det lånefirma / Bank, der ser ud til at have det billigste lån på netop det beløb du skal bruge, så er det tid til at bliver kreditgodkendt til lånet.

Her vil du blive bedt om en masse forskellige papirer, som skal indsendes.

Det er typisk:

- CPR nummer

- Sidste 3 lønsedler

- Kopi af sidste 3 årsopgørelser fra SKAT

- Måske et forbrugsbudget

Her vil långiver forsøge at undersøge hvordan din økonomi er nu og hvordan et nyt lån vil påvirke dit rådighedsbeløb pr. måned.

Finder de, at dit rådighedsbeløb bliver alt for lavt, kan de finde på afslå lånet.

Det kan også være svært at få et lån, hvis du allerede har meget gæld kontra din indtægt.

Det er forskelligt hvilken gældsfaktor de anvender, Nordea bruger f.eks. 3,5 x din indtægt som max lån.

Har du en indtægt på 350.000 om året, må du dermed ikke skylde mere end 1.225.000 væk.

Har du kun en gældsfaktor på 3,0 kan du i princippet godt få et lån hos dem, men kun et med meget høj sikkerhed.

Er du helt nede på en gældsfaktor på 2,0 ja så stryger et lån ret nemt igennem, hvis det ikke er alt for stort, men 50.000 til noget fornuftigt, ja vil sjældent da blive en udfordring.

Er din gældsfaktor et problem

Bankerne arbejder meget ofte med en højere gældsfaktor end lånefirmaerne gør og kan du ikke få et banklån, så kan du måske godt få lov at låne samme beløb hos et lånefirma.

Ulempen kan være, at de tager sig betalt lidt mere for lånet, men hvis du undersøger markedet grundigt vil du opdage, at der faktisk er låneudbydere, som er billigere end de traditionelle banker.